skip to Main Content

Elsker du at danse?

Så er STEPZ 3-årige Danselinje på Campus Vejle Sportscollege noget for dig!

STEPZ Danselinje er for dig, der ønsker at udvikle dit talent samtidig med, at du tager en ungdomsuddannelse. Du får en varieret skoledag, hvor dansen er en integreret del af skoleskemaet. Der vil være en niveauprøve, men vigtigst af alt er din lyst til at danse.

STEPZ har gennem de sidste 40 år uddannet nogle af Danmarks bedste og mest profilerede dansere og koreografer, heriblandt Toniah Pedersen, Vigdis Hentze Olsen, Suad Demirovic, Michael Tang og mange flere.

STEPZ Danselinje er et 3-årigt forløb, der forbereder dig til at forfølge en dansekarriere med fokus på et solidt og teknisk stærkt fundament. I løbet af de 3 år vil du blive undervist i en række forskellige stilarter som:

  • Modern
  • Horton Teknik
  • Hip Hop
  • Floor Work
  • Klassisk Ballet
  • Waacking
  • Partnering
  • Jazz
  • House
  • Streetdance

Vi tilbyder de bedste undervisere fra både ind- og udland, der alle er eksperter indenfor de specifikke stilarter. Udover dansetræningen vil forløbet inkludere en spændende studietur, hvor du får lov at snuse til et internationalt dansemiljø.

De 3 år kulminerer med et professionelt opsat afslutningsshow, hvor du får muligheden for at arbejde fokuseret med en skræddersyet koreografi, der vil afspejle din udvikling igennem de 3 år, og giver dig en smagsprøve på det professionelle danse- og scenemiljøs arbejdsformer.

Du vil sideløbende blive undervist i ernæring og skadesbehandling, da vi vægter jeres sundhed over alt andet, og er af den overbevisning, at en sund krop er en forudsætning for at kunne yde sit optimale.

Stepz Danselinje på campus Vejle Sportscollege
Stepz Danselinje på Campus Vejle Sportscollege
Back To Top